På rimjagt med lodne trolde og en barber, der er skaldet som
Roskildevej’n
Jeg er en rim-kinda guy. Jeg synes det er gennemgribende
fantastisk at læse tekster, hvor der rimes godt, originalt og skægt i en rytme
granitstøbt af de smukkeste jamber og trokæer og dansende daktyler. Og jeg
synes det er en pine at trækkes gennem det modsatte – forsuttede nødrim,
ordvendte omstillinger, myriader af
apostrofer og en lidt vel rigelig let
omgang med rytmer. Det kan rim/remse-overlæreren ikke lide.
Denne side vil være fyldt til randen af beskrivelser af min
glæde ved rim og remser. Selve formen giver når den er bedst automatisk en
flydende musisk tekst og ofte med det dejligste nonsens og helt nørdet leg med
ord. Jeg elsker det. Punktum. Og jeg kan sagtens se mig selv senere ævle langt om
rimets/remsens rolle i dansk børnelitterær sammenhæng. Spændende. Men ikke nu. Nu
bliver det langt ævl om et af de absolutte hovedværker indenfor genren. Hvis
ikke det største. Og det er naturligvis af Halfdan Rasmussen (1915-2002)
’Halfdans ABC’ udkom i det magiske år for dansk
børnelitteratur, 1967, og med kongeniale tegninger af Ib Spang Olsen. Alle
kender den. Alle har fået den og givet den væk. Lars Bukdahl mener, at det
aldrig kan gå helt galt med Danmark, når vi alle har fået ABC’en mejslet ind i
vores sproglige dna. Gid det er så vel.
Og samtidig er den et monster, som alle andre rimbøger bliver sammenlignet med. Og dens lækre og oplagte alfabet-motor er så effektiv og fristende, at den har låst mange andre rimsmedes forestilling om hvordan en rim-samling skal se ud. Og det er søreme ærgerligt, for man kan altså også så kan bruge andre former som motor for ens rim- og remse-trang.
Jeg vil forsøge at beskrive hvordan og hvornår Halfdan Rasmussener bedst i ABC’en og hvilke delelementer der er i emnerne for hans nonsens.
fem kategorier:
- Poetisk nonsens,
- Vitsende nonsens,
- Narrativt nonsens,
- Bogstavrimende nonsens
- Sprogpædagogisk nonsens.
Og jeg tager det i omvendt rækkefølge:
Sprogpædagogisk nonsens:
Q et er bogstav i alfabetet
Man bruger det
sjældent
Men her kan du se det!
Dansk er jo et irriterende sprog, hvis man vil bruge alfabet-motoren, da hverken q, x eller z er hyppige eller skægge bogstaver. Jeg er helt sikker på at xylofonen kun har opnået sin imponerende store popularitet i Danmark, fordi det er det eneste ord, man kender der begynder med det forkætrede x.
Halfdan Rasmussens løsning er tæt på at være virkelig
elegant. Ganske vidst er rimet (alfabetet/ se det) kun næsten et rim, men den
lakoniske og selvrefererende humor og perfekte rytme hiver det hjem.
Bogstavrimende nonsens
Den stærkt bogstavrimende motor er faktisk ikke en der
bruges i særlig høj grad i ’Halfdans ABC’. Bogstavrimende findes som elementer
i andre rim: Bennys bukser brændte, Gåsen gav et gæstebud, Hundrede høns i
hønsegården, Købte kugler og krudt for en krone osv. Men i forhold til hvad
alfabtet-motoren ellers lægger op til er allitterationerne kun noget Halfdan
Rasmussen bruger som effekt i visse rim – i nogle tilfælde dog som den bærende
motor:
Mest rent i F:
Freddy Fræk fra Fakse
Fangede i fælder
Femten flotte
friske
fiskefrikadeller.
Hvor det kun et ud af elleve ord der ikke begynder med F.
Den bogstavrimende motor er et greb, der ofte bruges i andre
forfatteres ABC’er – sikkert inspireret af Kaj & Andreas ugesang og tit med
stærkt svigtende held og talent.
Narrativt nonsens (aka rodebunken)
Små rim hvis hovedformål er at fortælle en lille bitte
historie og hvor det er historien der er det bærende element. Bedst fx i Y
Ylle, Dylle, Dolle
Tre små lodne trolde
Gik på jagt med vanter
på
For at skyde hvad de
så
Ylle skød en
kaffekande
Dylle skød en
stegepande
Dolle skød en
kasserolle
Ylle, Dylle, Dolle
Og underligst i L
Lirum i Virum
Og Larum i Farum
Tog fra Nærum
Med fru Lærum
For at købe smør
I Smørum
Jeg er vild med fortællingen om troldene og køkkenredskaberne, men har aldrig kunnet få L-digtet til at flyve. Der er noget med den nedadgående rytme og det kedelige navn fru Lærum, der er for konstrueret og løber ud i sandet. For mig virker det næsten som om det ikke er skrevet til denne ABC – jeg aner det ikke. Og hvis ikke det var fordi, jeg er overbevist om at Halfdan Rasmussen er ufejlbarlig, ville jeg mene, at her var der et digt, der ikke var stramt nok. Ups, sagde jeg det?
Vitsende nonsens
Vits-begrebet er her brugt ret frit. Men det er rim, der
jagter en pointe, et slag med halen. Det kan enten være den rene vits som i den
ironiske historie om Gåsens juleaften eller om forvekslingskomedien om den
bukselånende Børge. Men det kan også være jagten på dejlige hjemmelavede ord
Norske nisser nyser ikke
Når det blæser højt
mod nord
Låser de med
nissenøgler
Deres nissenæsebor
Eller spektakulære rim
Øen i søen har kun en barber
Til gengæld så klipper
han alt hvad han ser
Han klipper sin
fætter, sin hund og sit får
Han klipper billetter
når færgerne går
Han klipper sin plæne,
sin hæk og sit hegn
Man selv er han
skaldet som Roskildevej’n
De to digte er naturligvis mine favoritter i værket. Ø-rimet med de perfekte daktyler, den
temposættende gentagelse med ’Han klipper….’ og det skægge overraskende rim og
konkrete billede til sidst. Alt det og mere til er med til at gøre det uforbeholdent vidunderligt.
Det samme kan man sige om ordet ’nissenæsebor’ og de hårde trokæer i N-digtet.
Elsker det.
Min ældste datter elsker de fine poetiske digte med de sarte
og dejlige billeder som Halfdan Rasmussen er en mester i at skabe. Mest filigran-agtigt i bogens første digt:
Ane lagde anemoner
I kanonen på Trekroner
Ved det allerførste
skud
Sprang Anes anemoner
ud.
Hun har søreme god og sikker smag, den datter.
Halfdans ABC er et hovedværk i dansk litteratur. Og et fortjent et af slagsen. Hans formbevidsthed, hans humor og det – jeg siger det igen – kongeniale samarbejde med Ib Spang Olsen, hans rimfantasi og skæve og fine billeder gør bogen både elegant og skør og er i bogstaveligste forstand uovertruffen.
Samtidig har den som sagt skabt sin egen genre, som har
fået sine naturlige efterfølgere. Som jeg om ikke så lang tid vil gennemgå en
håndfuld af.
’Halfdans ABC’ udkom i et første oplag i 1967 på uhørte
25.000 eksemplarer. Hvor mange
eksemplarer af den er solgt i Danmark? Måske har Lars Bukdahl alligevel ret i,
at det måske ikke kan gå helt galt, når vi har Ylle, Benny og nissenæsebor i
vores blod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar