Pædagogik-parodi med motorsav

En af de stærkeste genre i børnelitteraturens 500 år lange historie er bøger, der med mere eller mindre brutale midler fortæller børn, hvad de må og navnligt hvad de ikke må. Og hvad der sker, hvis den uvorne pode alligevel vælger at krydse grænsen. Et eksempel kunne være James Janeways bog der udkom på dansk i 1729 med den mundrette og ganske sigende titel 'En liden aandelige Exempel-Bog for Børn, Det er, En udførlig Beretning om adskillige smaa Børns omvendelse, hellige og exemplariske Levnet, samt glædelige Død'. Andre eksempler er den klassiske 'Den danske Skolemester', der udkom anonymt 1766-67. 

Og man kan vel finde reminiscenser også i dag - her bliver børnene dog ikke slået ihjel - trods alt, men man får at vide, hvad der er i orden, hvis man vil være en ordentlig kammerat.

Genren har også fået sine modgenrer - parodien. Den absolut mest berømte er Heinreich Hoffmanns 'Den store Bastian' (da 1847) og en af de skæggeste nyere udgave er om de to entreprenante møgunger Lars og Lone.


Så længe de ikke keder sig
'Lars og Lone alene hjemme' udkom i 1996 og er skrevet og illustreret af den dansk-boende nordmand Jon Ranheimsætter (f. 1947).

Bogen er et katalog af ting, man som forældre frygter at ens børn laver, når de er alene hjemme.

Lars og Lone er alene med deres far og han har et ret laissez faire forhold til børneopdragelse.
Han efterlader ungerne alene hjemme med skumfiduser og Matador Mix som morgenmad.

Ungerne er hjælpsomme og iderige og ved hvor faderens motorsav er henne. De saver sofaen i stykker. Uheldigvis kommer Lars til at save Lones hånd af. Nå, for søren. Det er heldigvis ikke værre end hvad man kan ordne med lim og tape.

Og herefter bliver det kun værre. Ungerne begynder at ryge (det kan de godt lide), drikker rensebenzin og leger kannibaler og opdragelsesrejsende. Men Lone synes det er for kedeligt at blive kogt - det tager simpelthen for lang tid at blive mør.

Og da det ikke er sundt at kede sig, beslutter de sig for at hjælpe faderen med husets fyr, der vist nok trænger til eftersyn. Det gør det ikke mere efter de har skruet på nogle ventiler, fyret eksploderer og huset jævnes med jorden.
 
Men faderen tager det stille og roligt da han kommer hjem til forbrændte og maltrakterede børn og et hus der er en ruin - bare så længe at de ikke har kedet sig.

En vognstang på en kilometer
Selv den mest tykhudede og tunghøre kan fornemme den kilometerlange vognstang, der bliver viftet med: Hallo, det her er en parodi. Det er skæg og ballade og gas. Og den er på den måde lidt vel programmatisk for min sarte smag - hvis ikke det lige var fordi at den slet og ret er skide skæg. Ranheimsætters superenkle blyantsstreger er næsten uden baggrund og en historie man ved kun kan ende på en måde - galt.

Jeg  er vild med Lars og Lone lakoniske og nøgterne tilgang til livet. Nå, kom du til at brænde mit hår af - der tog du fusen på mig. Og jeg elsker at de leger opdragelsesrejsende.

Bogen er skrevet så den kan bruges som let-læsningsbog for førstegangslæsere. Og det vil jeg da anbefale at den bruges som. Hvis man tør. 
Hvilket minder mig om at der er lang tid siden jeg har set hvad min entreprenante dreng render rundt og laver.