Ad helvedes til fint. Faktisk.

Hanne Kvist (1961) er en af mine absolutte favorit-forfattere og illustratorer. I 2005 udkom ’Os to (uden sutsko)’ som hun også selv har illustreret. Og som jeg nu kort og brandvarmt vil anbefale.

Drengen er endelig alene med sin far. Den pertentlige mor er taget med en stor taske på på hospitalet og bliver væk i hvert fald et par dage.
Det efterlader drengen i et skønt anarkistisk frirum sammen med sin rare far.

Friheden nydes til kanten. Drengen beslutter sig for at sige mindst ét bandeord i hver sætning og der larmes og gås uden sutsko og det er helt fint at nimbussen får skiftet olie i køkkenet og endnu bedre er det at de ikke rydder op og menuen står på chips og købepizza.

Og så er der også tid til mand-o-mand-snak med faderen.

- Da jeg var lille kunne børn lege i timevis med en pind og være lykkelige for så lidt, siger far.

- Har du gemt den pind? Spørger jeg.

Dette replikskifte har jeg tit i hovedet. Det er for fandens skægt og helt Kim Fupzsk.

Men paradis har også udløbsdato og moderen kommer snart hjem og selvom det ikke bliver sagt direkte kan de fleste nok gætte at hun har en baby  med og sikkert endnu flere irriterende regler i sin store taske. 

Derfor begynder drengen at hamre huset til som en fæstning med masser af søm – og der kan altid slås flere søm i. Det ved enhver.

Men mon ikke det hele ender godt, når moderen kommer hjem med baby til en dreng der siger fra. For helvedes.

Bogen er fantastisk både til dem, der venter på at blive storesøskende - men især for dem der higer efter velskrevne og velturnerede stramme børnebøger. Hanne Kvist er en stjerne.