Sig det med tusindfryd

Kombinationen af drenge og tørrede planter har måske lidt overraskende været brugt flere gange i nyere nordiske billedbøger. Og med stor kunstnerisk kvalitet vil jeg understrege. Stian Holes Garmann havde et herbarium, dagens bog handler om en dreng og hans herbarium, og jeg lover mig selv, at jeg i den nærmeste fremtid vil anbefale en også fremragende bog om en dreng og hans talenter med planter. Aner man et tema her?

Dagens bog udkom i 2007 er skrevet af Christina Weise, illustreret af Rasmus Bregnhøi og hedder ’Snabels herbarium’. Det var også en af de fem bøger som Kari Sønsthagen kårede som de bedste i årtusindets første årti. Og ’Snabels herbarium’ er virkelig indtagende og rørende.

Urtica dioeca

Snabel er en indadvendt dreng med en dyb hemmelighed. Han samler på planter, presser og tørrer dem i bøger, klistrer dem på ark og samler arkene sammen i sit eget herbarium. Snabel blev engang drillet med favnen fuld af anemoner og derfor har han ikke engang fortalt om herbariet til sin bedste ven og nabo – den noget mere energiske dreng Lille. For tanken om at Snabels eneste ven også skal gør nar ad ham er helt forfærdelig. 


Men Lille opdager naturligvis hemmelighed. Og til Snabels store lykke, synes Lille at herbariet er lige så fantastisk, som det i grunden også er. Men lykken varer kort, da den viltre Lille kommer til at vælte et glas med pæresaft udover Snabels dyrebare ark. I panik stikker Lille af. Snabel bliver forfærdet og rasende, da han opdager de tilsølede papirer og det tomme værelse. Snabel skriver derfor et meget vredt brev til sin nu tidligere ven.

Og der sidder to venner i to huse ved siden af hinanden. Den ene er ulykkelig over at være kommet til at ødelægge sin vens dyrebareste eje. Den anden er ulykkelig over måske at have ødelagt det dyrebareste han har. For det allerdejligste de har er o deres venskab, ikke? Og pæresaft kan jo tørres af og man kan sige undskyld. Og herbariet og venskabet  genskabes med en meget smuk gestus.

’Snabels herbarium’ handler om venskab, dårlig samvittighed og om tilgivelse. Emnet er almengyldigt og vigtigt. Weises tekst er rørende og fin. Men det er Rasmus Bregnhøis på en gang enkle og detaljerede og konkrete illustrationer og collager med ægte tørrede planter, der gør ’Snabels herbarium’ til en sugende fantastisk oplevelse. 

Rasmus Bregnhøi er en af mine yndlingsillustratorer og 'Snabels herbarium' er en vidunderlig bog.

Se mere af Christina Weises arbejde her.