Børnebogsbesættelse

Jeg er helt igennem åndssvagt pjattet med børnebøger. Det har jeg været siden jeg på universitetet i slut-90'erne ved en tilfældighed  stødte på Louis Jensens '100 historier'-serie. Det blev en dør indtil den nyere børnelitteratur, som jeg siden har dyrket og beskæftiget mig voldsomt med. Både på universitetet, på Forfatterskolen for børnelitteratur og når jeg er tilknyttet et forlag som konsulent og ekstern redaktør. 

Der var mange ting ved Jensens historie-maggiterninger, der trickede mig; først og fremmest var det skægt, vildt og flippet og mindede mig ikke så lidt om det lyrik, jeg ellers dyrkede - læs Højholt, Turèll, Laugesen, Leth. Men det var også poetisk, grafisk og - for mig - et uopdaget kontinent, hvor jeg faktisk kunne genfinde en glæde ved bøger - en glæde, der var ved at blive tværet ud af min krop og langt pokker i vold af tonstunge, afsindigt vigtige og tudekedelige kanoniserede værker. Ingen nævnt - de fleste glemt.

Og siden jeg mødte en af Jensens næser var resterne af mit universitetsliv klistret til børnekulturen. Den del af mig er ikke blevet mindre efter jeg selv blev formeret. Vi læser meget for vores børn. Og selv om vi også pløjer os igennem uendelige fortællinger om Peter Pedal og Pelle Haleløs og selvom jeg har fundet min andel af verdens smølfer og flunker, så får vi også læst en del af de børnebøger, der ikke er lige så gamle som mig og som både er velskrevne, gribende, flippede og bare skide gode.

Og det er det denne blog kommer til at handle om. Jeg har som ambition, at jeg vil skrive om bøger og forfatterskaber. Både nye og gamle; danske og udenlandske, bøger for små børn og bøger for unge, bøger der rimer og ikke gør det. Mest om bøger jeg elsker - men måske også om de børnebøger fra 70'erne, der havde antydningen af en politisk slagside. Det fascinerer mig. 

Måske er der nogen der læser med. Det mås der gerne.

Hep
Jakob

En fire og tyvende gang var der en meget klog mand, der havde en meget stor næse. Han var så klog, at han kunne undvære hovedet, men da næsen som sagt var forfærdelig stor, så var der ingen steder, han kunne anbringe hovedet. Der var simpelthen ikke plads. Derfor måtte han beholde hovedet på hovedet. (En sørgelig historie). 
Louis Jensen.