Marianne Iben Hansen: Sex og det

Sex - lige så usikkert og pinligt og dejligt som det er og var

Jeg har før været begejstret for Marianne Iben Hansens store evner for at rime. Men søreme om hun ikke også kan mere end det. Og endnu engang hamrer hun præcist ned i (det) andet emne, jeg synes er tæskevigtigt og sindssygt spændende; nemlig overgangen fra barn til voksen; overgangen til at være et bevidst seksuelt væsen. Jeps – rim, remser og ønsket om knalderi – det er mig.

I 2010 udkom novellesamlingen ’Sex og det’ med den lidt for fikse undertitel: historier fra hjertet og ned. Det er 18 noveller om sex, forelskelse, frustrationer, pinligheder, dumheder og mere sex.

Alle noveller har et navn som titel. Der er noveller  der er helt almindelige på 20 sider og der er den næsten rørende to-do-liste fra Hugo Skov og en email-korrespondance mellem Amalie og Gustav, der ikke helt kan finde ud af det.

Der er historier om Freja, der helt underligt bliver forelsket i Peter, der er Dante der ikke har haft sex og er ved at dø over det, der er Naja, der på ingen måde tænker på en anden end hendes kæreste (det gør hun altså ikke (på ære)), der er Sofie der bliver forført af en ældre (det vil sige stadig yngre end mig) poloklædt magasinmand, der er Amalie og Gustav der forsøger at redde deres forhold over email, der er Selma, der synes det er underligt at Asta ikke vil låne nogen sin tandbørste, men som gerne vil lade nogen stikke deres pik ind i hende, der er Lau der bliver forført men ikke mere, der er Jakob, hvis kæreste er sød og jaloux og der er mere.

Ikke romantisk. Ikke klinisk

Der bliver ikke pakket noget som helst ind. Det er direkte. En pik hedder en pik, men man kan også smelte i Netto over en husket duft  - eller man kan føle at man har sex med vinden fordi man bare er så skide-overraskende forelsket. 

Sex og det der følger med bliver ikke påklistret en eller anden romantisk følelse eller et syn på hvor svært det hele er. Eller det gør det - men i den næste historie er det et andet syn - et andet udgangspunkt og følelse. Og det hele er lige godt. Og det er sexen og forelskelsen og fascinationen der er formålet. Novellerne er befriende befriet for uønskede graviditeter, kønssygdomme og bekymrede pegefingre. (Uden at have lavet en næranalyse, vil jeg tro at kondomer kommer naturligt med i samtlige samlejer). Og det er signifikant at det er dem med overgreb og det der ligner der fungerer dårligst.

Tænk at ville ønske sig at man var 14 år igen. 

Det giver en indsigt om både drenge og piger og det der med sex. Og faktisk synes jeg, at det generelt er drengestemmerne Marianne Iben Hansen rammer mest præcist. De er i hvert fald ret meget som jeg var dengang. Eller som jeg ville ønske eller have håbet på at jeg ville have været.

14-årige Jakob ville have elsket den og ville synes at det var pirrende og spændende – men det er ikke på nogen måde lummert. Det er bare godt. Naturligvis er ikke alle noveller lige fantastiske – men historien om Naja og om Freja og om Niklas og om Mikkel og Sofie ville jeg have ønsket stod på min pensumliste da jeg var 14 år.