Gnistrende underbevidsthedslivsrevypasserendeindfletningserindringsglimt

Ronnie Andersen fik i år Kulturministeriets Børnebogspris for ’Komatøs’ og blev dermed den anden forfatter fra Forfatterskolen, der løb med den største hæder. Yeah. Tillykke til ham og til skolen og Kari.

’Komatøs’ er Ronnie Andersens fjerde roman siden debuten ’Date med en engel’ fra 2008. Den fik stor og fortjent omtale fordi. den handlede så eksplicit om glæden ved at tage stoffer og pga. Ronnie Andersens sprog, der både er pågående, originalt, levende. ’Date med en engel’ blev fulgt op af ’6’ og ’Tilfælde’ og til sammen blev de en trilogi om drenge fra forskellige samfundslag.

Formalist. Me like

Ronnie Andersen er formalist. Han elsker at sætte regler op og følge dem til punkt og prikke. Motorerne kan være filmscener, musik og sprog. Samtlige kapitler i ’6’ består af seks sider; og det er lige nøjagtig sådan en glæde ved systemer og lege og regler, der giver en plads i mit hjerte (selvom min fascination af narkotika – og narkotika-kunst ikke er voldsom).

Jeg læste ’Komatøs’ da den udkom sidste år og var som sædvanlig glad. Og læste den igen for et par dage siden. Og helt tilfældigt havde jeg pauset ved kapitel 15 hvor bogen knækker. Dermed blev morgenlæsningen af de sidste seks kapitler, hvor tanker, billeder, glimt, sprog og erindringer strømmer til læseren helt frisk og rørende. Det var næsten som at læse en helt ny tekst og jeg kom ligesom første gang jeg læste bogen til at tænke på David Lynch-filmen ’Mulholland Drive’, hvor sære glimt og erindringer og lyde fletter sig ofte ret forvirrende ind i hinanden. Og hvis jeg har forstået begge korrekt er årsagen til den stream-of-conciousness-agtige tilgang den samme.

Historien kort fortalt:

Den 16-årige Maj er ikke udstyret med den mest trygge opvækst. Hun og hendes alkoholproblematiserede mor flytter rundt mellem de ikke-resursestærke danske kommuner. Maj skiller sig ud i den jyske by hun nu bor i. Hun ser anderledes ud, de bor i en campingvogn og i en møgbeskidt rønne som Maj forsøger på bedste evne at gøre rent for at få noget styr på tilværelsen og for at holde kommunen væk.

Hun bliver mobbet i sin klasse – eneste undtagelse er Filip, hendes kæreste, men heller ikke han kan stille noget op over for de småborgerlige modbydeligheder der kulminerer i at de tager Majs tørklæde og smider det ud på isen på søen. Og netop dette tørklæde er mere end betydningsfuldt for Maj.

Ud over at blive mobbet, være vred på at være vidne til moderens fornedrelse og tilværelsen som sådan og være sammen med Filip er Maj voldsomt interesseret i sprog, Hun undrer sig konstant over faste vendinger og sætter spørgsmål ved dem og irriteres over dem. Hvorfor hedder det at blive klappet i røven fx det burde jo være på osv. Ligesom hun efter at have samlet adskillige bogstavbrikker fra Scrabble har udviklet et spil der simpelt men dejligt går ud på at danne de meste billedskabende, sande og lange sammensatte ord ’Skuffedrikker’, ’Løgløgner’.

Men Maj ender ude på isen efter sit tørklæde – men isen knækker ligesom bogen; og de resterende seks kapitler er glimt af erindring og følelser der glider ud og ind af hinanden. Og ’Komatøs’ bliver mere end historien om Maj på kanten af normalen.

Jeg blev virkelig rørt over bogens afslutning. Det er effektfuldt, godt og velskrevet. Og det er fortjent at Ronnie Andersen har fået den store pris.