Palle Lauring (1909-96) var en af Danmarks absolut største
og mest populære historiske formidlere. Især "Palle Laurings Danmarkshistorie" der udkom i ti bind fra 1961-79 placerede ham, som en meget læst formidler. Og der skulle i hvert fald være stille i mit barndomshjem når Lauring dukkede op på skærmen.
Det var mest for voksne og for de historieinteresserede Lauring skrev; men han skrev altså også historiske børnebøger. Og en af dem "Stendolken" blev belønnet med Kulturministeriets Børnebogspris i 1958.
Det var mest for voksne og for de historieinteresserede Lauring skrev; men han skrev altså også historiske børnebøger. Og en af dem "Stendolken" blev belønnet med Kulturministeriets Børnebogspris i 1958.
Stendolken foregår i overgangen mellem Sten- og
bronzealderen.
Ulv og hans søster Gerd er børn af landsbyens leder. I landsbyen er man bønder, men Ulv er en søgende natur, der bestemt ikke synes, at bondelivet er noget for ham. Samtidig føler han også, at hans fader negligerer ham til det kommende rite, hvor de 13-årige bliver voksne. Han opsøger sin onkel og også jægeren Grim fra de noget mere primitive Østersædere og opdager derved at landsbyen er ved at blive angrebet af fremmede udefra.
Ulv vil ikke længere være jæger, men flirter med tanken om at blive sømand og senere soldat – men da angrebet bliver slået ned bl.a. med hjælp fra Østersæderne bliver Ulv og Gerd lovet ansættelse hos Den Store Mand, der er leder af hele samfundet.
Ulv og hans søster Gerd er børn af landsbyens leder. I landsbyen er man bønder, men Ulv er en søgende natur, der bestemt ikke synes, at bondelivet er noget for ham. Samtidig føler han også, at hans fader negligerer ham til det kommende rite, hvor de 13-årige bliver voksne. Han opsøger sin onkel og også jægeren Grim fra de noget mere primitive Østersædere og opdager derved at landsbyen er ved at blive angrebet af fremmede udefra.
Ulv vil ikke længere være jæger, men flirter med tanken om at blive sømand og senere soldat – men da angrebet bliver slået ned bl.a. med hjælp fra Østersæderne bliver Ulv og Gerd lovet ansættelse hos Den Store Mand, der er leder af hele samfundet.
Det er meget tydeligt at Lauring forsøger at beskrive
forholdende og strukturerne i et stenalder-/tidlig bronzealdersamfund og
forsøger at sætte pigernes og de unge drenges muligheder op. Med andre ord: det
er en historiebog i meget gennemsigtig forklædning; andet ville dæleme også underligt, når det er
Lauring der er forfatteren.Det får man en spændende og lærerig historiebog ud af – der er endda et faktuelt appendiks til sidst. Jeg er meget mere tvivlende når det gælder spørgsmålet: får man så en god bog ud af det?
Helt ærligt: ikke rigtig. Jeg kedede mig bravt gennem de 100 sider og formåede kun glimtvis at interessere mig for historien. Noget af sproget bliver oven i hatten temmelig klumpe-dumpet fx her i begyndelsen.
Ulv kom ud af døren og
gik hen til sin søster: - Er du ikke snart færdig?
Gerd kørte med sine spinkle arme endnu et par gange knusestenen gennem det halvmalede korn, så rettede hun sig og strøg håret fra sin svedvåde pande: - Jo, om lidt. Du skal jo aldrig lave noget.
Han målte hende kritisk: - Jeg har hentet vand og brænde.
Hun rynkede på næsen: .- Ja og slået mors lyse kar i stykker
Gerd kørte med sine spinkle arme endnu et par gange knusestenen gennem det halvmalede korn, så rettede hun sig og strøg håret fra sin svedvåde pande: - Jo, om lidt. Du skal jo aldrig lave noget.
Han målte hende kritisk: - Jeg har hentet vand og brænde.
Hun rynkede på næsen: .- Ja og slået mors lyse kar i stykker
Resten af bogen er dog heldigvis ikke så bastant og uelegant
skrevet. Men glemt guld – det er det ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar