Åh far, vil du ikke nok læse lidt om døden?

På Forfatterskolen for Børnelitteratur talte vi ofte om om der var emner, man skulle holde sig fra når man ville skrive for børn. Simpelthen fordi børnene ikke ville kunne kapere dem. Og da skolen jo er en kunstnerisk skole, blev konklusionen at naturligvis kan man skrive om alt til børn - så længe det er inden for børnenes begrebsrammer. Prioriteritslån – nej ikke rigtigt, vel? Men sex, ondskab og død? Ja, naturligvis.

Og der bliver skrevet mange bøger om død. Også for de mindre børn. Og mange af børnene   er fine og bevæger sig smukt på den smalle og kuperede og ikke-asfalterede sti som døden for børn giver. Man kan hurtigt blive alt for sentimental og sødmefuld. Og så poetisk at man fjerner sig fra den konkrete smerte. 

Døden er en delikat sag at tale med sine børn om. Det er ikke noget jeg nyder. Men børn selv de små af dem filosoferer over det uundgåelige og de er ofte dybt fascineret af det - både abstrakt og konkret. Min 7-årige brød sammen, da vi læste en videnskabelig bog for børn om verdens skabelse og undergang. Og selvom vi fortalte at det altså ikke lå lige for at Solen ville opløses var hun skræmt. Og jeg forstår det sgu godt.

Nå, det var døden jeg kom fra. Og jeg vil her anbefale to fine bøger om død. Som sagt er der  mange flere og jeg lover at vende tilbage til dem. Men nu er det ’Så blev farfar et spøgelse’ og ’Børnenes bedemand’.

Farfar og minderne om de frække numser

’Så blev Farfar et spøgelse’ af Kim Fupz Aakeson udkom i 2004 og handler om Esben hvis elskede farfar pludselig dør. Esben savner sin farfar og har virkelig svært ved at forholde sig til de forklaringer han får af sine forældre. Farfar som engel? Det vil da se fjollet ud? Eller Farfar der bliver til jord? Nej, det er heller ikke nemt.

Og det passer heller ikke - det der med jord eller hvide gevandter. For Esbens farfar sidder pludselig en nat på Esbens værelse. Og han er blevet til et venligt og lidt trist spøgelse. Og se, det er jo sejt nok. Det synes Esben i hvert fald og Farfaren er til enig. Det der med at gå igennem vægge og sige Uhuwauuu er jo en fed feature. 

Men Farfar er ikke glad, og så må Esben hjælpe ham med at finde ud af at løse opgaven med at få Farfar af-spørgelset. Og de taler og mindes om sange om damers numser, om biler der lugter af våde hunde, om smagen af jordbær og tv om sejlbåde. Og Esben bliver så træt at han ikke kan komme i børnehave fordi han skal hjælpe sin Farfar om natten.

Og det er så fint og sødt og sentimentalt. Som kun Kim Fupz kan slippe af sted med – fordi han er så skide god. 

Så ubærligt. Så fint. 

Der er ikke meget fupzks sentimentalitet over Oskar K.s og Dorte Karrebæks’ Børnenes bedemand’, der udkom i 2008. 

Og kan man en titel være mere ubærlig? Jeg tvivler.

Børnenes bedemand hedder Hr. Jørgensen og hans  speciale er netop døde børn. Hr. Jørgensen har tre forskellige kitler – en brun, når han laver kiste, en hvid når han maler dem og en grå, når han gør børnene i stand.Og det er den dejlige Frk. Ene, der vasker kitlerne for ham.

Frk. Ene har dansefødder og er en ørn til at steppe; Hr. Jørgensen er derimod baryton i bedemændenes barbershop-kvartet. Og når han gør børnene i stand synger han de netop øvede barnershop-stemmer for dem. Så er det som om at børnene smiler.

Men en dag da Hr. Jørgensen gør et dødt hjemløst barn i stand, kommer der en herreløs hund og henter ham i isnende snevejr og bringer ham og Frk. Ene ned til under en bro, hvor den dødes tre stivfrosne og levende søskende er. Og så er der pludselig håb i ’Børnenes bedemand’.

Døden er både konkret og poetisk i 'Børnenes bedemand'. Det er usentimentalt og meget fint når Jørgensen gør de døde børn klar i kisten. Dorte Karrebæks illustrationer af familier i sorg og fredfyldte børn er smukke og stærke. Jeg har mere end en gang måtte overtage højtlæsningen af ’Børnenes bedemand’ fra en tårevædet hustru. Men på trods af det maveknugende emne er 'Børnenes bedemand' en afmålt og fin bog.
Karrebæk og Oskar K. har skruet en del ned for det fabulerende, groteske og satiriske der ellers er et af deres varemærker.

Den corny glæde ved barbershop deler jeg med dem – men, det er måske lidt skæggere at tænke på end at læse broderparten af teksten til ’Shine on Harvest Moon’. Så skægt, corny og poetisk det end er.

Læs mere om Oskar K her