Early literacy

Når man som jeg har en inderlig drøm om sådan for alvor at arbejde med formidlingen af børnelitteratur – og allerhelst på et bibliotek, har man ikke kunnet undgå at støde på begrebet ’Early literacy’ i jobannoncer og teoretiske artikler.

Derfor har jeg stillet mig selv et par spørgsmål: Først og fremmest: Hvad menes der med det? Og hvordan udmønter man et temmelig langhåret akademisk begreb sådan helt konkret på biblioteker, i daginstitutioner og hjemme. Det vil jeg skrive en smule om.

Jeg har læst Maria Kolind Knudsens ’Grib skriften!’ (2018) Tidsskriftet Viden om literacy (2015) og idekataloget ’Den blå elefant skal ud og køre’ (2018) som baggrund og inspiration. Mit indlæg skal ses som en oversigt malet med brede pensler.

Hvad betyder det?

Early literacy kan vel bedst oversættes som tidlig sprog/læsnings-forståelse og bygger på forskellige undersøgelser, der bl.a. slår fast at ’der er en direkte sammenhæng mellem det ordforråd, barnet tilegner sig, inden det er fyldt tre år og den senere skriftsprogstilegnelse’ (Klara Korsgaard). 

Da jeg læste dette slog det mig, at selvom det jo ikke er ulogisk, så var det en øjenåbner og noget jeg også kunne genkende i min egen lille hverdag.

Derfor er early literacy ikke bare et buzzword – men en tænkning og et krav, som vil blive mere markant fremover både på biblioteker, i daginstitutioner, i medier og derhjemme. For man har både som formidler, som forældre og som samfund en voldsom interesse i at børnene bliver bedre rustet til læsning og til læring.

Sproglig styrke – styrke i læring
I sin artikel "Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning!" gør Klara Korsgaard det klart at børnenes sproglige kundskaber og ordforråd når de begynder i skole har en enorm betydning for, hvor godt de er i stand til at læse og hvor godt de klarer sig fremadrettet i uddannelsessystemet. Igen: det er jo hverken raketvidenskab eller ulogisk; børn der har et større ordforråd har sandsynligvis derigennem også fået en større viden om emner, om ord og har et bedre læringsfundament. Der er lavet undersøgelser af et barn der begynder i folkeskolen har et ordforråd mellem 5 og 15.000 ord

Og selvom der også er noget genetik og nogle medfødte hjernefunktioner i spil her citerer Kaarsgaard en undersøgelse der slår fast at ’What parents do is more imprtant than who thet are’. Vi skal altså engagere os i vores børns sprog og læring. Vi skal rime, synge, tale med, lege med bogstaver, besøge biblioteker for på den måde at udvikle og styrke børnenes sociale og kognitive kompetencer. Derfor er early literacy et vigtigt begreb nu - og også de næste år.

Før skrift blev mer' end blot tegn

Børn møder skrift og sprog, tegn alle vegne. Og de er i stand til dels at vide at dette er tegn og i mange tilfælde også at forstå dem fuldt ud: Et gult M betyder burgere, en rød smiley med nedadvende mundvige betyder forbudt, en rød og hvid play-knap betyder YouTube, en mariehøne på Skt. Georggårdens børnehaves Troldestue betyder Jakob.

Når de bliver lidt ældre forstår de også at bogstaver kan oversættes til ord, der kan transformeres til en historie om en Lille gul pige eller til biografbilletter og så videre og så videre.
Og børn bruger skriften og sproget også bevidst og kompetent, selv ved kruseduller der imiterer bogstaver.

Det kan og må og skal man da udnytte!

Den viden er jo naturligt, at den bliver brugt til en formidlingsmæssig og pædagogisk praksis. Altså at få sprog og bogstaver tættere på børnenes hverdag – og frem for alt en bevidsthed om hvordan man formidler det. Den hellige grav er altså ikke velforvaret ved at sætte en alfabetplakat op og så vente indtil ungen er syv.

Idekataloget er stort - og vokser!

Det er fundamentalt vigtigt som formidler at være sprogbevidst. At lege med sproget enten ved at rime, at lave dårlige vittigheder at tale med barnet, at læse med barnet.

Men også at få sproget og historierne ind i børnenes lege. Ved fx at finde en Kaj-dukke, en Mimbo Jimbo-figur og så ellers gennemspille konflikter og historier fra deres univers – men også improvisere.

Jeg har hørt om biblioteker der stiller gamle, slidte og udsmindningsparate bøger ind i dukkekroge så bøgerne kan få sig en køretur.

Man kan klippe yndlingsrim eller scener fra historier ud og hænge dem op hemmelige steder eller på puslepladsen, så man kan tale om de tre bukke bruse mens man får skiftet ble. Man kan lave læsehjørner, læringssøjler. Man kan lave restauranter, fortællekufferter, biografbilletter. Man kan bruge piktogrammer og ikoner for at fortælle, hvor Trilles tøj er og hvordan hun vasker sine hænder. Og hun forstår det. (Privat note: det er langt fra sikkert hun vil følge det - men det er en anden sag)

Mulighederne er stort set uendelige – man skal bare have en bevidsthed om sit helt konkrete målgruppe og også de fysiske rammer. Og så skal man gerne ændre og forandre og give ting et nyt udtryk.

Forbehold?

Det er forståeligt at man som formidler og som samfund har et øget fokus på early literacy. Især jvf sammenhængen mellem de små børns sprog og deres senere læsefærdighed. Og man skal heller ikke læse ret mange artikler før man finder ud af, at det er investeringskroner, der er givet godt ud – altså at man får børnenes literacy ind så tidligt som muligt.

Og det får flere stemmer inde i mit hoved til at skændes.

Der er hippie-Jakob der er bekymret, for der skal endnu en statsstyret betænkning og endnu en embedsmandsigangsat handlingsplan presses ned over børnenes frie leg

Tiger-Mor-Jakob tænker til gengæld at der aldrig har været nogen der har lidt under at der er forventninger til dem – tværtimod.

Den DJØF-skeptiske Jakob tænker, at det er trist at et barns leg og en barns tilgang til sprog skal sættes ind i en graf, hvor man udelukkende er opmærksom på hvor den vækste. At læsning og sproglig leg altså åbenbart ikke har en værdi i sig selv.

Den litterære Jakob er nervøs for at den øgede fokus på early literacy vil få kommercielle spillere til at helhedstænke værkerne. Så bogen og historien ikke har en værdi i sig selv – men kun i kraft at den er early literacy-godkendt. Så vi på den måde oversvømmes af amerikansk undervisningsforklædt skrammel a la Dora Udforskeren, hvor de kunstneriske lag ikke er til stede men hvor børnene muligvis lærer at en rose er rød.

Så er der den pragmatiske Jakob der har stor tiltro til at mange formidlere pædagoger, bibliotekarer faktisk er dygtige og engagerede og har tonsvis af gode ideer til hvordan man kan få sproget og sprogforståelsen naturligt og legende ind hos de søde børn.

Og mon ikke den sidste er den der har de bedste argumenter? Det er i hvert fald ham der vil arbejde for at formidle børnebøger - også med early literacy i baghovedet.