Anders Johansen: Stjerneskælv

En af de bedste måder at lære nye gode bøger at kende på er gennem andre bøger. Når fine bøger fabler om andre fine bøger bliver jeg straks nysgerrig – på samme måde som når yndlingsmusikere lavere coversange.

En sådan anbefaling fik jeg smidt i nakken af ’Komatøs’ af Ronnie Andersen, hvor Maj taler om ’Stjerneskælv’ af Anders Johansen. Jeg kunne godt lide Komatøs – og hey, nu kan jeg også lide ’Stjerneskælv’.

Veninder gennem bøger

Og Maj og Liv kunne også være veninder. Hvor Maj i Komatøs lever i et dysfunktionelt forhold med sin mor i forskellige dele af udflygtsdanmark , bliver mobbet og lever på den tyndeste is, hvor det stort set kun er hendes sprog og glæde ved ord der holder hende oppe – er Liv i Stjerneskælv mere fra en good old parcelhuskernefamilie you can trust. 

Og dog. 

For Liv lever ikke sammen med sine forældre og sin storesøster Stella. Liv er på et hjem for piger hvis psyke og krop ikke er helt i sync.

Liv var i begyndelsen af sin skoletid dygtig og rar, men da der i de ældre klasser begyndte at komme mere fokus på sex og krop, falder hendes selvværd sammen. Især da en døgenigt af en dreng sender en kæde-sms ud om, at Liv er fedladen og i øvrigt ikke engang gider give hans usoignerede jeg et blowjob. Og da Livs perfekte søster Stella så oven i købet dør er der ikke mere at holde fast i for Liv. 

Kropskontrol - i den usunde udgave

Det vil sige; bortset fra gennemkontrol af egen krop. Liv begynder at løbe. Meget. Og hun sætter sig mål; hendes lår må aldrig komme til at røre hinanden og hendes BMI skal være under normalen og digitaltallet på vægten skal under 50, så under 45 og så ender hun på Slusegården, hvor hun får tiltusket sig det største værelse, gemmer spejle, taler med halvlækre terapeuter og hører emo-musik mens hendes vægt langsomt laaaaangsomt stiger.

Men selv lykken på et behandlingshjem varer ikke evigt og en dag er Livs perfektordnede værelse blevet invaderet af den pommefrittes-konsumerende goth Nickie, der forsøger at holde sin cuttertrang stangen ved hjælp af en stram elastik og en verden-kan-rende-mig-noget-og-så-grusomt attitude.

Det er ikke et match made in heaven. Men de to piger når faktisk på en helt tyndhudet og ømskindet måde at nå ind til hinanden. Det er meget rørende.

Velkomponeret

’Stjerneskælv’ er virkelig velskrevet og velkomponeret. Om den ramte mig så rent fordi det er et hankønsvæsen, der beskriver en verden der i den grad er overbefolket med piger og med næsten kun piger i, ved jeg ikke. Men jeg kunne identificere mig overnåde med Liv og synes hun er gennemtroværdig.

Stjerneskælv er bare en god bog. Jeg er ikke nogen ’Komatøs’ men jeg vil helt vildt gerne anbefale den til dig også.