torsdag den 1. november 2012


Når det mærkværdige bliver konkret og hamrende poetisk

Mette Moestrup (1969) er en af mine yndlingsforfattere for voksne. Hun har siden slutningen af 1990'erne udsendt fire digtsamlinger og en enkelt roman. Digtene i bl.a. 'Kingsize' er konkrete og har en let og humoristisk grundtone. I like.

I 2007 sprang hun ud som børnebogsforfatter med ’Ti grønne fingre’, der også er med i Kari Sønsthagens liga over de fem bedste børnebøger i begyndelsen af dette årtusinde. Bogen er som sædvanligt vidunderligt illustreret af Lillian Brøgger.
I 2009 kom småbørnsbogen ’Hvad siger sneugleungen Ulla?’ med illustrationer af Charlotte Pardi.

’Ti grønne fingre’ er en ualmindelig fin oplæsningsbog. Den handler om Roland, der bor alene med sin mor og sin hamster Carlos. Carlos er opkaldt efter Rolands far, som bor i en rygsæk. På den måde har Roland altid både sin far og sin hamster tæt på sig. Smart.
En dag vågner Roland op og hans hænder er blevet helt og aldeles grønne. Det synes Roland er meget mærkeligt.
Hans  mor er enig og forsøger at finde forklaringer og løsninger med krokodillesæbe, stribede batmanvanter og blinkende læger. Rolands kammerater synes derimod, at det er fedt og håber at han enten bliver til Hulk – for tænk lige hvor totalt sejt det er at gå i O.V sammen med Hulk.
Når Roland er kommet sig over mærkværdighederne, synes han bare det er spændende og han ser muligheder i det. Han har jo fået grønne fingre lige som sin plantebegejstrede far.

Og der er enorm forskel på Rolands konkrete forståelse af verden og sproget og så hans mors og andre voksnes evige jagt efter en forklaring på det normale. 
Og sproget er et konkret tema i 'Ti grønne fingre' både med moderens evige bakken-snagvendt til undren over metaforer som hos Moestrup og Roland bliver lækkert konkrete - grønne fingre, is i maven osv. 
Og så er bogens afslutning så fin og poetisk – sanselig og skrøbelig.

Det er en meget god bog.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar