Der er to ting ethvert sundt barn spørger sine forældre om:
Hvad kommer man fra og hvor skal man hen? Jeg har tidligere skrevet om Maren
Weischers ’Sådan begyndte verden’, der var et fint forsøg på at komme med en
skabelsesberetning, der mere var fuld af atomer og bobler end af Adam og Eva.
Noget mere hverdagsnært er Marie Dysgaard Christiansens
mini-serie ’Til de nysgerrige’, der forsøger at give seks-otte årige svaret på
de to altomfattende spørgsmål: Hvad sker der når man dør? Og Hvordan boller
man?
Slut, prut, finale – en bog om døden
Dysgaard Christiansen går meget konkret og usentimentalt til
værks, når hun skal fortælle om døden. Måder man kan dø på er enten at glemme
at man ikke kan svømme (ups), man kan rammes af en ondartet grøn
byldepest-lignende sygdom, man kan slås ihjel af en ridder – eller dø af
alderdom.
Ligeså skægt og afmystificerende bliver fire forskellige
efter-dødsscenarier forklaret.
Det er usentimentalt, pædagogisk, konkret og frem for alt
skægt. Især i hendes helt igennem vidunderlige og naive tuschtegninger af
mennesker med dinglende dillere og tørt konstaterende kommentarer.
Nogle gange vil man bare spille el-guitar
Samme tone er der i bogen om krop, sex og hvordan man får
børn. Og der blev i den grad fniset igennem og spurgt interesseret ind til
hvorfor-nu-det og gør-I-også-sådan, da Alma og hendes veninde læste den og læste
den igen og fniste og læste mere i den. Alma syntes det var sjovt og spændende og fniste men det var ikke fordi hun var forlegen over for os eller syntes det var ulækkert.
Igen er det usentimentalt, korte sætninger og naive og
skægge tuschtegninger af naturlige og behårede kroppe, (der er ikke for fem flade ører brasilianske voksbehandlinger eller silikone). Der er forskellige bryster, forskellige tissemænd og bollestillinger. ’Og det kan godt se voldsomt ud, men de gør det,
fordi de synes, det er dejligt’.
Og der bliver beskrevet at man også kan have sex med en af
sit eget køn og at man sagtens kan få et barn selvom man ikke er en far og en
mor. Og at også børn kan lide at pille ved sin tissemand eller tissekone en
gang imellem. Og at piger er udstyret med en klitoris og at tissemænd vokser og at en kvindes tissekone bliver våd når hun får lyst til sex.
Hej Arne, må vi høre noget om at bolle?
Føler jeg mig hensat til min egen barndoms 70’ere? I den grad
Har jeg
svært ved at læse bogen uden at høre Arne Nougatgren? Oh, yeah
Gør det noget?
Ingenting.
Jeg synes det er så fint, konkret, naturligt og ikke mindst
skide sjovt. Det er et meget vellykket bud på en ny Hvordan får man børn-bog
(måske burde jeg gennemlæse et par håndfulde af dem og skrive om dem i
efteråret. Det vil jeg gøre.).
Jeg holder også at den underlige digression efter
beskrivelsen af, hvordan man har det efter en orgasme: ’Det er meget
forskelligt. Hvordan voksne mennesker har sex. Det er ikke alle voksne mennesker,
der synes, det er sjovt at have sex. Nogle kan bedre lide at spille el-guitar.’
Hvad for noget? Hovedformålet for alle der spiller el-guitar
– det er da sex, ikke?
Bogen er skrevet ud fra et ønske om at ramme en yngre målgruppe, fjerne sig en smule for forplantningsvinklen og gøre op med den krops- og hårforskrækkelse der er lige nu. Og jeg må bare klappe, være enig og sige at Marie Dysgaard Christiansen rammer helt rent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar